Planer

Planer:

Vi holder jer opdateret her og på Facebook

"DK Nordhaven Ragdolls"

 

Der er planer om et kuld til foråret.

 

 

Far

Ignatio Deity Charny Las*PL

Ignatio Deity Charny Las*PL i daglig tale kaldet Iggi.

Han er blå Colorpoint tabby

Iggi er født den 2. april 2018 i en lille by ved navn Charny Las ca. 45 km uden for Warszawa i Polen. Der tilbragte han de første ca. 6 mdr. af hans liv sammen med sin bror Incredible Boy og resten af kuldet og en del Pommeranier hunde

Det var egentlig Incredible Boy vi var taget ud for at se nærmere på, da Iggi tog os med storm. Det var faktisk ham, der valgte os.

Han har en helt fantastisk personlighed. Han er meget legesyg, nysgerrig og utrolig hengiven.

Hans pels er super blød og silkeagtig og hans øjne er store og meget blå.

Lige præcis de egenskaber vi lægger stor vægt på her hos os.

Mor

DK Nordhaven's Abigail

DK Nordhaven's Abigail aka Abby.

Abby er brun bicolor.

Hun blev sammen med sin bror O'Malley født den 14. november 2017 her hos os i Brønderslev.

Denne fine pige er skruet helt rigtig sammen i forhold til standarden. Hun kunne bare ikke stå stille, da hun skulle "males" i ansigtet.

Hun er lidt den stille type, der godt kan li' at se på andre, der leger. Dermed er der ikke sagt, at hun ikke leger selv. DET gør hun med 150 km/t.

Abby er ligeså hengiven og kælen som Iggi er, og hun elsker at ligge i sofaen og blive nusset