Josephine

DK Jaquet Josephine Nordhaven

født i Brønderslev den 1. september 2016

At have en drægtig hunkat i huset er noget ganske særligt. Det tror jeg de fleste opdrættere vil gi' mig ret i.

Når først drægtigheden er konstateret er ventetiden lang og det var heller ikke anderledes da Josephine var på vej.

I DK Jaquet's Royale kuld kom der kun to killinger, så vi kaldte dem tvillingerne og de blev navngivet efter Kronprinsparrets to yngste børn, tvillingerne - Vincent & Josephine.

Vincent kom først. En lille "fedberg" på 108 gram og 8 minutter senere kom lille fine Josephine på 90 gram.

Josephine er 5 døgn gammel da fødselsvægten er fordoblet og 11 døgn gammel er begge øjne åbne. 4 uger gammel går hun på bakken og hun har aldrig haft et "uheld" udenfor bakken siden.

"Finepigen" udvikler sig virkelig flot og Karen får overtalt os til at ta' på udstilling med hende. Og det gør vi så.

Første udstilling er i Hørning den 14. januar 2017, hvor Josephine netop er fyldt de påkrævede 4 måneder. Hun opnåede en fantastisk bedømmelse fra den svenske dommer Annette Sjödin. EX1, BIV og NOM. Vi var virkelig stolte af vores lille smukke misling, og det er vi selvfølgelig stadig.