Kastrater

Kastrater

Basse.

Basse er en Maine Coon født den 26. december 2013 her i huset.

Han er stor og dejlig. Han har fundet sin plads her i huset.... Lige midt i det hele. Her kan han holde øje med os allesammen.

Da Maia fødte killingerne Vincent og Josephine sad han ovenpå fødekassen og så til, at alt gik som det skulle. Da killingene blev ældre, var han den perfekte legeonkel.

Mens Josephine voksede op var han altid den, hun kunne søge hjælp ved, når Maia blev for irriterende.

Nu har Josephine selv fået killinger og Basse har pænt holdt sig i baggrunden indtil han fik lov af Josephine til at komme tættere på. Når Josephine forlader killingerne, sidder Basse altid og holder øje med, at der ikke sker dem noget.

Josephine og Basse er nemlig bedste venner.

Maia.

Vores opdræt er faktisk startet med, at vi blev foderværter for Maia. Hun flyttede ind hos os i januar 2016 og den 1. september 2016 fødte hun sit sidste kuld. Et kuld på bare 2 killinger. Vincent og Josephine. DK Jaquet's Royale kuld.

Efter 2 parringer uden "gevinst" blev Maia neutraliseret i august 2017 og hun er nu den dejligste højtsnakkende nussegøj i miles omkreds.

Når hun ikke har travlt med at lege, lusker hun rundt i huset på jagt efter den bedste plads til en lille lur.